Hvad er zoneterapi?



 

Zoneterapi er en behandlingsform, der arbejder med alle vitale
organer, nerve-systemet, hormonsystemet, lymfe- og blodkredsløbet m.m.
via trykstimulering under fødderne. Under og ovenpå fødderne, samt
andre steder på kroppen, har vi et refleks-system, der afspejler hele
vores krop. Ved at trykke og massere på reflekszonerne stimuleres de
respektive områder i kroppen. Det giver en udrensende og opbyggende
virkning.

Mange af vores lidelser og skavanker kan føres tilbage til ubalancer i
kroppens energi. Der arbejdes hen mod kroppens naturlige balance ud
fra fysiologisk og kinesisk sygdomsforståelse. For at opnå den bedste
og dybeste gennemstrømning af energi bruges både zoneterapi og
punkttryk i behandlingerne.

Desuden kan zoneterapien kombineres med andre former for behandling -
både alternative og konventionelle, samt vitaminer, mineraler,
urtemedicin og kostråd efter behov. Zoneterapi forøger energien,
afhjælper stress og spændinger og forebygger kommende lidelser.

 

 

 

Pineal.dk © 2010